Jeg har nu lavet et firma, hvor jeg arrangerer Caminoture.

Kig forbi www.caminoandtalk.dk

*suk*

Der er nu gået 5 måneder siden jeg landede i Danmark igen.

Det vil sige landede og landede. Rent fysisk er jeg hjemme - og meget er sket siden af godt og skidt, men mentalt sider hele rejseoplevelsen i hver en fiber i kroppen.

Jeg tror det er Annette der skriver, at ens verden bliver en del forandret. Det kan jeg godt skrive under på. I øvrigt er det hendes vidunderlige side, som satte seriøst gang i min pilgrimstur! Jeg længes stadig!

Jeg vl gerne gå igen. Denne gang til Pyrenæerne, GR10, men jeg kan også mærke, at Caminoen rykker igen!!!!!

I øvrigt kan du smutte forbi min side Make A step hvor jeg har et tilbud.

Se min nye hjemmeside, hvor jeg tilbyder guidede Pilgrimsture: www.caminoandtalk.dk

Dørmmer du at gøre som Mikael Bertelsen, at  gå op til 40 kilometer om dagen på den legendariske pilgrimsrute 'Camino de Santiago' til den galiciske by Santiago de Compostela, så klik på caminoandtalk.dk

Det er maerkeligt ikke at skulle lytte til snorken! For foerste gang har jeg sovet i mere end 2 -3 timer i traek. Vel har jeg haft oerepropper i, men jeg er vaagnet konstant med undtagelse af den allerfoerste nat.

Den sidste uge har lidt betaendelse i venstre skinneben ogsaa generet naar det gik ned ad bakke eller op ad bakke (!!!!). Men jeg er ligeglad.

Jeg har sagt farvel til Fanny. Hun skal hjem til koncerter og en god kaereste, jeg skal...ja, hvad skal jeg?

Det var ikke specielt nemt at sige farvel, men det vidste jeg. Paa den anden side; jeg er dybt og meget taknemmelig over, at have moedt et menneske, hvor kemien gik op i en hoejere enhed. Hvor aabenhed - efter lidt foelen frem og tilbage i starten - tillid og vilje til smide alle facader, gjorde den helt store forskel.

Nej, jeg blev ikke forelsket i hende, og saa alligevel; gu' gjorde jeg saa, men paa en ganske ukompliseret maade. Ikke forelsket i hende som kvinde og en mulig partner; men i et menneske, hvor der opstod en naturlig fortrolighed og vi-har-da-kendt-hinanden-i-4000-aar-har-vi.

I kan se lidt mere af hende her.

I det hele taget har det vaeret med meget blandede foelelser, at skulle stoppe. Det meste basale; mad, sove, opleve, gaa, foelelser, samtale, lytte og eftertaenksomhed er, hvad det har drejet sig om. Intet tv, et par tlfsamtaler til min datter. En sms i ny og nae om vejrudsigt - tak Lars B! - men ellers aner jeg stort set ikke hvad det er sket ude i den store verden. Og ved gud, jeg er noget saa ligeglad! Taenk, det giver fugtige ojne, at skrive dette...

Mon ikke der er et par smaa ting som skal aendres i de naeste dage, den naeste tid. Frem over. Det tror jeg nok.

Billeder? Jeg har taget lidt over 900. Nogle er rigtig gode, faa virkelig gode. Men jeg skal se dem paa stor skaerm foerst. Det bliver ogsaa noget af et sjovt arbejde, at faa paa plads.

Jeg er ikke helt klar over, hvor langt jeg har gaaet. Det er blevet til 22 dage effektive dage med et snit lige i underkanten af 30 km om dagen. Saa mellem 500 og 600 km. Jeg fandt ud af, at det at gaa hele turen ikke blev vigtigt, men at opleve, at dele, at vaere det rette sted i den tid jeg havde behov for, i stedet for at fare i gennem, uden at kigge til hoejre og venstre. Som det skete i Pamplona. Det var den eneste fejl jeg gjorde undervejs. Det er sgu da meget godt. Ikke sandt!

Ooeh, det er slut. Ovre! Turen er ikke laengere!

I aftes, den 24. september, naede jeg byen og katedralen.

Fanny har en kusine i byen, saa opholdet er reddet. Toer seng, varmt toj. Selv gasehuden er ved at lagge sig.

Men jeg mangler ord. Eller; det goer jeg ikke. Tvaert i mod. Den sidste uge har vaeret et kaos af informationer, oplevelser, tanker, samtaler, klarhed, forandring og endnu flere spoergsmaal. Jeg er ikke helt klar over hvad der er sket. Mon ikke det hele bare skal saettes paa plads, inden naeste projekt saettes i gang. For det er, ved Gud, ikke sidste gang dette sker.

Men maerkeligt er det....

Jeg har staeet midt i ingenmandsland, mudder til hofterne, ikke en levende sjael, regnen har staeet ned de sidste 4 dage konstant og vi var gennemblodt. Intet er toert. Vi har rystet af kulde og ude i midt i det...i stanken af dyr og deres efterladenskaber, har jeg - meget romantisk - erklaeret min kaerlighed til Fanny. Ikke af den slags at-ska-vi-vaere-kaerester, men den, hvor relationen gaaar over i en anden dimension, fordi VI har oplevet hinanden fuldkommen og uden alt den unoedvendige, overfloedelige ligeglydighed vi ellers har i vores hverdag. Her kan man kun være autentisk og "noegen" over for hinanden, naar man dag efter dag, 24/7 er sammen. Der er INTET andet at forholde sig til....end hende. Og omvendt.

Det var i oevrigt gensiddigt...

Livet er let, ukompliseret, når det tages paa den rette maade..

Stemningen, oplevelsen indbefatter ogsa hende og det, at hun var med de sidste 14 dage. Saa det er ikke (kun) hende som person, men helheden der skrives med runer.

Derfor kan og vil jeg ogsaa give slip i taknemmelighed over hendes valg; at gore mig selvskab.

Men det vil alligevel gore ondt, det ved jeg nu, to dage for vi skilles.

Det har vaeret nogle maerkelige dage. Vi har oplevet at vaere et sted  - en bjerglandsby - som var fuldkommen soenderbombet (saadan saa den ud), taagen var tyk som suppe, to store, loese hunde og under 5 graders varme (der var is paa en vandpytte (ispytte??)). Pludselig, bag os, kommer en person frem fra ingensteder. Til hojre fra os stroemmer lige saa pludselig klassisk musik ud fra en skjult hojtaler. Det er fandmer uhyggeligt!!

Virkeligt!

Og midt i taagen, efter faa skridt, toner det eneste opretstaaende og hele hus frem. En cafe eller en bar...det ved vi endnu ikke. Atter en hund, dog ligger den helt doed halvt inde i en papkasse, den mangler det halve af det venstre forben, som om den har traadt paa en mine ( det er i oevrigt ikke den eneste tre½ benet hund vi ser denne dag!!). Den roere sig ikke da vi skraever ind over den og traeder ind i vindfanget. Vi aabner doeren og den skoeneste varme stroemmer i mod os. Kroppen sukker efter noget til at haeve temperaturen. Haender og fingre er virkelige stive af kulde.

Jeg ved ikke helt hvad der sker, men efter den varmeste kakao, noget sukkerstads af broed, og 20 minutter senere, er solen fremme. Taagen letter stille, da vi atter er uden for. Tro mig, det er den meste doede by jeg nogensinde har oplevet. Der har maaske vaeret 40 - 50 huse, men kun et er beboeligt; det vi var inde i.

well, turen forsaetter, det klarre mere og mere op, og temperaturen stiger fra de 5 grader til, efter haanden som vi klatre ned (fra ca 1500m til ca. 500m) , til 25 grader. Paa 5 timer. Sveden staar ud af kroppen i stride stoemme, og igen er det ikke til at traekke vejret. Snotten er ogsaa begyndt at tage sit indtog. Jeg har ikke oplevet noget lignende paa min krop.

Vi spiser frokost i 800 m hoejde med den skoenneste udsigt hele vejen rundt. Det er et droemmesyn....

Dagene gaar alt for hurtigt. Km efter Km aedes op, og pludselig i dag opdager vi, at der kun er 200K tilbage. OK, vi har ogsaa tage nogle store bidder; ikke under 30K om dagen, med undtagelse i dag. Og dog, vi har taget en omvej gennem det smukkeste vinlandskab hvor hoesten er godt i gang. Boenderne hilser hjertelig, mens de skaerer loes af klaserne.

Temperaturen er nu oppe paa over 27 grader og vi er nu naaet denne bjerglandsby som skrevet i overskriften.

Jeg har nu haft behageligt selskab af en kvindelige jazzsangerinde, Fanny, fra Bienne/Biel, i nærheden af Bern, de sidste dage og vi har fundet et godt "fodslag" sammen. Vil se det samme, tale om alt muuuuligt maerkelig. Samme syge humor, og jeg har aldrig hoert en kvinde kunne boevse saa hojt og saa laenge. Og vi ender ofte med at rulle sammen af grin af de mest maerkelige ting og observationer.

Sidst, men ikke mindst faar jeg laert en masse om jazz...!

I guder, sikken en rejse! :o)))

ps....jeg kommer nok hjem....trods alt! ;o)

Hmm...vi ligner mest af alt et par mogbeskidte jaegersoldater. Vi lugter sikkert ogsa sadan. Jeg har lidt svaert ved at forestille mig Fanny sta i paa natianalt schweitzisk tv - eller en anden scene -i glimmer og glamour, men det er gor hun altsaa.

Lige nu spytter hun klat 1½ meter frem...og snyder næsen for snot...tja, det en forunderlig verden hvor vi glemmer de hjemmelige normer.

Kloer det, kloer man igen. Ogsaa selvom man udgivet pladet og spillet med nogle kendte...

Ok...der sker en del her.

Foerst er jeg splittet op med "gruppen" fra den sidste uge. Jeg havde gode ben, saa jeg gik 41K (til San juan de Ortega) og havde sagt farvel til Richard. Foej den trak soem ud, men det betalte sig. Jeg stoedte paa nogle piger som jeg havde hilst paa for en uge siden; en fra Schweitz, een fra Holland, en fra Belgien, en fra Danmark og en fra Holland. Det var hylende skaeg aften og der blev talt en del om dit og dat. Vi besluttede os at tage det sidste trip helt ind til Burgos alle sammen næste dag.

Burgos er STOR og dens katedral ligeledes. Fed stemning og godt cafemiljoe og laekre isbarer! Jeg bliver her nok et par dage for at opdage byen, og saa overvejer jeg at tage en bus her fra, enten til Leon eller Astorga, hvor der er næsten 300 K tilbage.

Indtil nu har jeg gaaet ca. 300 K og har netop faaet min foerste vabel!!!!! En hel en! En lille en, men den er der! Hvis jeg kigger med mikroskob...

Ok, jeg smutter igen, vi skal ud og spise....aaaalt muligt. Kager!! Vi er blevet enige om, at fylde os med vin og tappas....OG kager! Så vil vi bæres hjem i seng.... 

Jeg glaeder mig helt vildt til at staa op hver dag kl 5. Det lyder maaske maerkeligt. Det er svaert at beskrive den fornemmelse det er, at opleve natten og den tidlige morgen gennem en fugtig skov eller over en duftende mark...for nogle timer efter at fole det bliver varmere...lysere og duftene tager ogsaa til!

Det bliver ikke nemt at komme tilbage til en anderledes hverdag!

Fra en der nyder livet, vablen, samtalerne, stilheden og den fysiske anstrengelse, for dét er det ogsaa!

Jeg er ikke ked af, at jeg ikke kommer til at gaa den hele vej; oplevelserne her og nu, er langt vigtigere, end det at gaa.

Thats it, andt thats that

Hola...

Det er ved at vaere sidste dag i Rioja. Markerne er stadig fyldt med vinplanter de fleste steder. Hyggeligt.

Efter endnu en kort dag paa 20 km og godt fem timer, er jeg landet i Azofra. Endnu bare et "hul" i Spanien, men denne gang dog et flagende, festligt "hul". Samt opdaekkede borde i det meste af gadens laengde. Der skulle vare hoestefest. For 8 Euro kunne jeg vaere med, og det valgte jeg. Fik udleveret det mest chikke (not!!) orange toerklaede som adgangsbillet.

Kl. tre startede det saa. Baenket op med medbragt tallerken, ske og glas, kom man koerende ind med trilleboer med STOOOORE fade med paella, og sidenhen noget sammenkogt koed. Det hele smagte himmelsk og jeg har h.... ondt i maven af, at have spist for meget. Vin fik jeg ogsaa - selvfolgelig - af de hersens flasker med en lang tud man skal ramme munden med. Eller forsoege at ramme munden med. Til megen morskab ramte jeg selvklart ikke.

Jeg og et par andre var blevet baenket ved et bord af senorita et-eller-andet. Pludselig kom hendes mand farrende med en mindre vintoende under armen, knaldede den - toenden!! - op paa bordet og med ganske tydelige bevaegelser bad hans os om at "vamosse" i en fandens til fart. 2 sekunder senere fandt vi ud af, at han ikke bestemte i huset. Fruens stemme steg til ubeskrivelige hoejde, toenden blev revet af bordet, hvorefter han gik med boejet nakke, og hun  smilede til os med et et eller andet uforstaeligt spansk (???) og Por Favor...eller noget i den retning. Vi turde ikke andet end saette os og spise HELT og PAENT op! Med samlede ben og albuerne AF bordet. Men haevn skulle den lille satan have. Havde svingede kaekt et peber-snack til os. Frisk tog vi bidder af den.

For phanden da, det var ikke en snack. Det breandte hele vejen ned i halsen og ud i naesen, hvor vandet tap-loeb fra!

Og saa fik han endnu en skidebalde saa stor. Fryyyyyyd!!!

Nu er torden paa vej ind fra syd og det ser lidt sort ud, men det holder tort, goer det ikke?

I ovrigt er refuiet her noget anderledes en de andre vi har oplevet. Der er tomands stuer, saa nu er der kun een man skal kaempe med at snorke om kap!

KH her fra med et kampesmil

Jeg har i de sidste dage gaaet sammen med en del andre; Mikael fra Stokholm, Maggie fra Prag, Richard fra Calgary samt Santi og Blancha fra Spanien. Det har vaeret rigtig sjovt og hyggeligt med en masse grinen, foele hinanden paa taenderne, smaasludre osv osv.

Men det blev ogsaa lidt traettende, for man er noedt til, hele tiden, at tage hensyn til andres tempo. Enten skal et gaa langsomme eller hurtigere. Saa er nogel sultne nu eller vil foerst spise senere.

Svenskeren stod af i morges og tog bus/tog videre, da han kun har 14 dage. Paret fra Spanien smuttede i gaar morges, og i loebet af dagen "spurtede" Maggie fra Prag. Hun blev ked af, at svenskeren maatte gaa. Hende ser vi nok ikke mere. 

Saa nu er det Richard og jeg. Bundsjofel fyr, 150 kg og lige saa meget humor. VVS mand som fiser rundt i Canada og ordner folks (afloebs)problemer. Tempoet er ogsaa sat noget ned, og ikke mindst distancen. Vi gik i dag kun 24K, og det paa 8 timer trods en jaevn vej, men kroppen har vist godt af lidt ro. I morgen og i overmorgen bliver sikkert ogsaa kun halvdagsjob! Fedt.

Efter vi var landet i Navaretta, op paa sengen, sove en halv time, vaske toej - sokker, t-shirt og underklaeder - ned og faa noget kaffe, cola, vand og noget tappas. Saa slendre rundt efter en koebmand eller lign. Op og sove igen....! Saa er det tid til aftensmad. Slendre lidt mere rundt. Saa i seng igen.

Tiden gaar i den grad langsom (og saa alligevel ikke) paa den fedeste maade.

Var vi blevet i byen i gaar et par dage, kunne vi have set tyreloeb i gaderne. Det er abentbart noget der sker de fleste stoerre byer.

Ok, jeg jo naet ind i Rioja-omraadet! Dvs masser af vinplanter. Med naesten modne druer...saa jeg raa-aeder rode og groenne druer. Ligeledes staar der masser af anisplanter i kanterne, og jeg kan anbefale at gnide haenderne ind i anis og suge saften ud af druerne. Herlig kombination.

Skrives ved og god weekend.

Hej med jer.

Tak for jeres hilsner! :o)

Stadig alt vel her. Varmen har for alvor sat ind. Det har ikke vaeret under 35 grader om dagen, saa sveden staar ud fra kroppen...

Jeg er faktisk mellem 175K og 160K alt efter hvilket kort man kigger paa. Det kan maerkes. F... foedderne tranger til en kaerlig hand naar dagen er omme pga af traethed. Smerten er helt, helt vaek, og endnu ingen vabler. Ej heller oemhed! Bare simpel traethed.

Ok...dagen starter kl 5!!! Frivilligt. Stort set. Ud af den lumre pose mellem kl 5 oh kl 0530. Pakket, boerste taender, sokker og stoelver. Afsted inden kl 0600. Det er altsaa bulder moerkt, skal jeg hilse at sige, naar det er ude paa landet. Men sikken en fred. Kun ciklider eller hvad det nu er. maaske en andens traette, slaebende foedder i naerheden. Saadan gaar de forste 2 timer, mens solen stiger langsomt bag mig. Det er guuuuude fedt! I morges var det tilmed fuldmaane, og jo; vi var nogle der hylede!

Ved 10 tiden er der ekstra morgenmad, hvis det passer ind med en by.

Den stod paa tappas i morges igen. Denne gang kaffe med maelk, tun, loeg, oliven, sardiner og et glas koldt (!!) rodvin! Det satte gang i noget, saa jeg valgte klogeligt, at gaa bagerste et par timer.

Nogle steder er de smaa, bitte byer, fuldkommen tomme, naar man spankulerer gennem dem. Heldigvis har de colaautomater staaende udenfor. Daamn sadan en kold sag smager godt efter 2 timer op ad bjerget og saa igen ned af bjerget.

Jeg skal hilse at sige, at der er nogle "buler" paa vejen. Op og lige ud er ok! Men ned!!! Foej for f..... det er det haardeste. Knae og haserne slides saa haardt; jeg anede ikke at det kunne lade sig goere! Saa hellere opad hele tiden. Seriost!

Haaber I hygger jer....! Jeg goer!

Ja ja, det er ikke nemt at ramme tasterne naar det skal gaa staerkt.

Na, endelige langt videre. Har netop (!!) paseret Pamplona - hvilken herlig by. Centrum minder om  Mont Matre i Paris. Smukt, smaa gader, velholdt, frodige parker; et sted jeg sagtens kunne have blevet flere dage.

Godt 5K efter Pamplona, lidt oppe paa en bakke, laa en "borg", kloster/kirke (et lille sted!!!) -Cizur Menor, som jeg var blevet anbefale. Maltetisk styrret. Fantastisk sted, Forrygende, Forfoerisk. Udsigten over Pamplona om natten var medrivende. Jeg ER solgt!!

****************

Jeg er nu naaet ca. 30K vest for Pamlplona, temperaturen er lige naer de 40 grader og der svedes tran.

Jeg keder mig lidt! Faktisk. Lidt ambivalent. Nu har jeg fundet ud af, det ikke er noget problem at gaa! I gaar blev det til 27 km, i dag 26. Saa hvad nu? Hvilken udfrodring skal nu tage fat i? Selv de smaabakker de har paa 700 meter er ingenting. Serioest! Naa, det maa de naeste dage vise. Men der er sket en...transformation?? 

Nu staar den paa lidt vask, og jeg skal ud og koebe en t-shirt; den ene, af de to jeg havde med, blev stjaalet Roncevalles mens jeg sov!!! Der findes ogsaa langfringrede personer her. En canadisk fyr har faeet stjaalet et kamera, andre, haandklaede, sokker og smaating.

Jeg har talt med en del personer i dag. Det er ikke meget jeg gaar alene. Snakken gaar. Et kvarter her, en time der, to minutter et andet sted. Spiser frokost under oliventraer ved den stoevede vej. Deler gavmildt ud af oplvelser, erfaring og spoerger...og jeg er saa nysgerrig.

Svenske, tjekkiske, japanske piger saa sma, en STOR canadier, sydafrika, en fyr fra Jamaica med sin alt for store mor; osv osv... vi er her alle.

Ellers alt vel... stoerste problem er lige nu, hvilken vin..??? Har hapset druer fra planter...og friske figner...mums!

Vindruer skal dog spises uden skal i de mængder jeg omsaetter..: Jeg kastede alle skaller op i eftermiddags. Noi, hvor det stank!! Manner, jeg har en gaeringstank i maven. Om en time pi.... jeg min egen, hjemmelavede Rioja-produktion ud!!!!

Kaerligst

Niels

Hej der!

Efter en kold ol og cola, er jeg helt frisk. Et bad har nok osse hjulpet.

Jeg missede toget i lordags, saa jeg maatte overnatte i Bayonne. Det var som at traede ind i 'allo 'allo. Mangen til slidt hotel har jeg aldrig oplevet. Men ok. Duften fra trappe og gange gjorde at jeg kiggede efter lig på hvert hjorne....

Maske skal jeg lige beskrive resten af rejsen..: Fly fra Malmoe til Standsted. Fra Standsted til Biarritz. LYNtaxi fra Biarrizt - det tog ca. 15 min, men naede ikke toget alligevel. Havde bestilt seng i sjpdp, men ringede og afbestilte den igen. Tog ind paa hotellet lige ved stationen i Bayonne, men alt var optaget. Gik over torvet lige ved og ned ad en gaa-gade, ca 400 meter fra stationen og fik et hotelvaerelse til ca. 22 euro.

Saa toget videre naste morgen, kl 0815- med toget fra Bayonne til st jean pied de port. Regristrering og af stig af sted kl 1022.

kl 1032...: Alt vel de forste 100 meter. saa kom stigningen. Den sluttede igen 7,5 time og 16 km senere!! Jeg modte "muren" flere gange. Men udsigten var storslaet og det hjalp lidt paa krafterne.

kl 1710..: jeg var ved at kaste op. Jeg var dels naet i 1600 meter hojde. dels var der lukket og slukket i mig. Alt hamrede i mig og mine fodder. Jeg havde selskab af en fra Tyskland og en fra Pueto Rico, men selv "Alle Somand Er GLade For Piger" kunne i faa humoret op! Nada! Njet. Nix.

Men kors i roven (undskyld mor) hvor er her flot.

Nu gik det...ooh... heldigvis nedad. Det havde jeg set frem til. Men nu saa jeg voksne maend grade af smerte...og tage 20 cm 's skridt. Jeg selv inklusive! Jeg har huske ikke, at have oplevet saa meget smerte.

Jeg var for lange siden - mindst 12 timer siden - kommet over min granse og gik i trance og mine fodder var ved at eksplodere. Hele kroppen vaerkede og var ved at gaa forbi refugiet. Det er ellers ikke til at undga. ligner mest af alt en gammel kaserne med plads til et par tusinde maend. Paa vej ned af bjerget havde jeg graadkvalt ringet til min datter og sagt, at jeg kom hej. Det var spild af penge, tid og energi at gaa laengere. Det maatte vaere en mening med, at jeg skulle opleve saa meget smerte. Meningen maatte vaere, at jeg ikke skulle laengere. Ja ja, jeg ved det lyder ynkeligt, men Maend....!

Jeg ramte lagnet kl 1815 og vagnede igen kl 0700 naeste morgen.

 Jeg var lige rundt engang på refugiet inden jeg sov, men fik intet at spise. ...og jeg ville med sikkerhed tage hjem naste dag, hvis det ikke var blevet bedre.

DET VAR DET...!! No problemos. Jeg spankulere rask afsted i morgentaagen kl 0715 og kunne intet marke fra i gaar. Jo, lidt oemhed, men det var alt. 

Ved 8tiden kom jeg til den en meget "idyllerisk" by. Midt i byen en cafe og her var jeg bestemt ikke den eneste som skulle have morgenmad.

Forst 24 km senere...flere bakker og lidt dale, andre steder helt fladt. Jeg troede jeg ramt byen kl 14. Men snyyyyydt. Der var 5 km tilbage.*bande og svovle*

Indskrivning igen, hos en typisk spansk, og aldre velduftende, kvinde (man maa jo tage de gratis fornojelser med, der er gratis!)

Naa, cola og ollen er drukket - 1,5 euro - og bordet er reseveret kl 1830 - 6 euro for 3 retters menu - og et par glas vin. Jeg glaeder

Hmm...de foedder! Jeg fatter det ikke helt! Mirakler..??

Moedte Henriette (??) fra Jylland, et nygift par fra Tyskland, nogle ealdre herre fra Oestrig.

Ok, så sker det snart. På lørdag bindes støvlerne og ryksækken er pakket.

Der stadig lidt ømhed at mærke i den venstre hæl, men uanset hvad, så tager jeg afsted.

Går det helt galt, drejer jeg af og tager til San Sebastian, og er hjemme efter en uge. Sådan er det.

Jeg tager ikke telefon eller andet udstyr med. Men I kan følge lidt med her.

I må hygge jer....

Kærligst Niels

Endnu en gang har jeg frekventeret Lone. Endnu en gang en nydelse af de helt store. Jeg har vist sagt det før, men gode skal gentages; Besøg hende og nyd hendes feminine ferme fingre og varme, milde udstråling! Det er ubetaleligt. (det er så ikke alligevel; 370 kr er bestem 45 minutter værd).

Lige nu er det intet at mærke i højre fod, venstre værker stadig, men det skal nok gå. Jeg har også været en god elev og har strukket meget, meget ud. Hvad jeg også fik ros for, og følte mig virkelig dygtiiiiiiiiiiiig! ;o)

Nå, men jeg lader høre fra mig igen på fredag.

Ciao

Efter en uge med uro, irritation og stor utålmodighed, fornemmer jeg måske (!!) lidt bedring.

Efter et herligt gensyn med og en endnu bedre behandling af Zone-Lone, var jeg ikke den store optimist! For at sige det mildt. Hun mente at vide, at "trædepuden" under min hæl (1) var blevet trukket bagud på grund af alt for stramme sener (fordi et eller andet fjols ikke havde strukket nok ud før og efter  flere hal-maratonner og nogle machture, hvor der især i weekenderne blev presset meget på). Så nu belastede hælknoglen direkte nogle sener og fibre uden den helt store beskyttelse! tsk tsk

Lone gik i gang med det hun kunne, og det var godt. Men phårk, jeg var øm dagen efter, hvad hun nærmest også gav mig en skriftelig garanti for. Jeg lovede mig og hende, at jeg ville strække indre og ydre lægmuskler og lårmusklerne flere gange om dagen og ca. ½ time hver gang. Det virker som om at der, specielt lige efter, ingen ømhed er. Så kommer den sniiiiiigende tilbage!

I skrivende stund har jeg mine støvler på, på jobbet, står op, og kan næsten ikke mærke noget. Jeg indlagt silikoneimplataterner, hvilket med garanti hjælper!

Nu er der to vigtige datoer; Den 2. september kl 0600 hvor jeg smækker døren hjemme i Vangede (jeg har opsyn og alarm, do!) og den 25. august, hvor jeg måske skal tage den hårde beslutning, og udskyde afrejsen til april næste år. Med mindre der ingen - eller næsten ingen??? - smerter/ømhed er.